Råd og vejledninger fra miljøstyrelsens mårhunde-afdeling vedr. flåt-bid

Miljøstyrelsens mårhunde-afdeling udsender hver anden uge et nyhedsbrev vedr. regulering af invasive rov-pattedyr (mårhund, vaskebjørn og mink). i dag, den 16. juli, omhandler nyhedsbrevet dog ikke selve reguleringsjagten, men derimod de risici, man som jæger løber, når man færdes i terrænet. - Her er nyhedsbrevet i sin helhed:

Kære mårhundereguleringsjægere – pas på jer selv og hunden i sommervarmen

Sommeren har i den grad kastet sig over os og corona-restriktionerne har sluppet os løs igen – med andre ord det er tid til at nyde naturen i Danmark eller i udlandet.

Men flåter er - i den grad  - også med på rejsen.

Forebyggelse
Flåterne kan bære smitte, der kan overføres ved bid – derfor er forebyggelse vigtig. F.eks. stammer borrelia-bakterien fra de gnavere eller fugle, som larverne suger blod fra i det første leveår. I de senere livstadier kan skovflåten overføre bakterien til de større pattedyr.

Flåter findes i skov og græsklædt vegetation. Hvis man går i sådanne områder, skal man tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler. Lyst tøj gør det lettere at se  flåter på tøjet. Check for flåter på kroppen, før de bider sig fast.

Behandl hunden forebyggende mod flåter – husk at afpasse dosis til hundes vægt. Ellers virker det ikke!!!

Skovflåten – almindelig forekommende i hele Danmark

https://videnskab.dk/files/styles/columns_12_12_desktop/public/article_media/taeger_pa_finger_0.jpg?itok=4gCk9dB4&timestamp=1464219173

 

Skovflåtens liv er kun to år og kan opdeles i tre stadier, da den har brug for at suge blod fra tre forskellige værter.

1 - Larven udklækkes i foråret, hvorefter den straks går på jagt efter første bytte. Den ligger på lur og venter på et forbipasserende dyr, som regel en lille gnaver eller en fugl, som den bider sig fast på og suger blod fra i cirka to dage. Derefter falder skoflåten af og går i dvale helt indtil næste forår, hvor den efter et hudskifte udvikler sig til et nymfestadie. 

2 - Nymfen angriber nu et større pattedyr, for eksempel et menneske, som den suger blod fra i op til tre-fire dage, inden den falder af og gennemgår et nyt hudskifte, som forvandler den til en voksen han- eller hunflåt.
3 - Om efteråret angriber de voksne flåter det sidste bytte, en hjort, hvorpå de parrer sig og suger blod i tre-fem dage. Herefter falder de af, og hunflåten lægger sine æg og dør.

 

Der er tale om alvorlige sygdomme som borrelia, som i de fleste tilfælde kan behandles med antibiotika og helbredes, men få tilfælde udvikler sig til neuroborreliose, der kan give lammelser. Flåterne kan også overføre Tick Borne Encephalitis (TBE) (også kendt som centraleuropæiske hjernehindebetændelse). TBE er fundet på Bornholm og sjældent andre landsdele (et tilfælde på Fyn i 2018, et tilfælde i Jylland i 2019, tre tilfælde på Sjælland i 2008-2009 og 2019). TBE er udbredt i de øvrige lande i Skandinavien, de baltiske lande og i Centraleuropa og spreder sig i disse år. Der findes ikke specifik behandling af TBE, men man kan blive forebyggende vaccineret.

Se https://www.ecdc.europa.eu/en/disease-vectors/facts/tick-factsheets/ixodes-ricinus for yderligere information.

En undersøgelse af flåter båret af hunde i Syd- og Vestdanmark viste, at 15 % af hundene bar på flåter inficeret med borrelia og 7 % bar på blodparasitten babesia. Derudover er flåterne blevet undersøgt for Neoehrlichia mikurensis, Bartonella henselae, rickettsia og Francisella tularensis og blev fundet positive med følgende procenter: 1 %, 0,6 %, 17 % og 0 %. For borrelia var den dominerende art B. afzelii og for rickettsia var det R. helvetica, der begge kan forårsage sygdom hos mennesker. Neoehrlichia mikurensis er tidligere påvist i flåter indsamlet på Bornholm, i Tokkekøb Hegn og i Viborg. Bartonella henselae overføres primært fra katte og er årsag til kattekradssyge. Flåter spiller formentlig også en rolle ved overførsel af bakterien til mennesket. Ligeledes kan Francisella tularensis, som dog ikke blev påvist i den aktuelle undersøgelse, overføres via flåter og er årsag til tularæmi (kaldes også "harepest").

Kæmpeflåten Hyalomma marginatum

I 2018 blev den store middelhavsflåt Hyalomma fundet både på dyr og mennesker i Danmark og Sverige. Denne flåt kan bringes med trækkende fugle fra Middelhavet og blev 2018 fundet på heste, der ikke havde været udenlands. Flåten kan overføre alvorlig sygdomme til mennesker. Se https://www.ecdc.europa.eu/en/disease-vectors/facts/tick-factsheets/hyalomma-marginatum for yderligere information

Kennelflåten Rhipicephalus sanguineus

Den brune flåt eller kennelflåten blev fundet i 2020 efter en hund vendte hjem fra Spanien. Flåten er i stand til at gennemføre hele livcyklus indendørs – derfor kaldes den også kennelflåten. Flåten kan overføre en række alvorlige, dødelige sygdomme til hunde, men kan  også bære zoonotiske Rickettsia species. Der er stor risiko for at indføre disse flåter til Danmarks gennem internationale rejser med kæledyr og import af hunde.

Rhipicephalus sanguineusRhipicephalus sanguineus.jpg

 

 

Engflåten Dermacentor reticulatus

Engflåten er en hård flåt, der blev fundet første gang i Danmark i 2017 på en guldsjakal nedlagt i Vestjylland. Der blev fundet 21 flåter på guldsjakalen, der var bærer af Rickettsia raoultii, en zoonose, der ikke tidligere har været fundet i Skandinavien. Smitte med R. raoultii kan forårsage store sår med vævsdød (kendt som black wounds). Flåten er også kendt for at bære den dødelige hundesygdom Babesia canis, der ikke kendes fra den danske skovflåt.

Både flåten og sygdommen spredes i det vestlige Europa. Der er tegn på, at flåten har etableret sig i Danmark, da hunde, der ikke har været i udlandet er, har været diagnosticeret smittet med Babesia canis.

På trods af screening for engflåter i områder med udbrud af Babesia canis hos danske hunde, har det ikke  været muligt at finde det område, hvor disse flåter har etableret sig i Danmark.

Dermacentor reticulatus

 

God sommer
Mariann

Venlig hilsen
Mariann Chriel
Specialkonsulent | Arter & Naturbeskyttelse
+45 21 57 70 75 | machr@mst.dk

Miljøministeriet
Miljøstyrelsen | Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 | mst@mst.dk | www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger