FAMILIE-FISKETUR
Lørdag den 24. april kl. 10.00 – 13.00
til  Moesholm ”Put- & Take”
Thorsagervej 32 D, 8550 Ryomgård

Vi gentager succes’en fra sidste år, - dog med håb om bedre fangst. Alle, der deltog sidste år, syntes, at det var en dejlig dag i nogle smukke omgivelser. Fiskene var der også; vi så dem springe højt ud af vandet flere gange. Men vi var ”for sent på den”, vandet var blevet for varmt til at fiskene havde den store bidelyst (det var den 13. juni). – Derfor rykker vi frem til april, der er kendt som en god fiskemåned, hvor vandet endnu ikke er blevet for varmt.

Altså (Igen) et hyggeligt familie-arrangement, der er velegnet til deltagelse af hele familien, såvel børn som voksne, ”hyggefiskere” som mere inkarnerede, ”rigtige” lystfiskere. Der er gode muligheder for alle.

Moesholm har givet os det samme favorable tilbud som sidste år, der for de 3 timer lyder på 90,- kr. ”pr. fiskestang” (normalpris 120,- kr.). Og så er al fangst indenfor disse 3 timer den pgl. lystfiskers, - altså ikke noget med at betale for de fangede fisk. Evt. ikke-fiskende deltagere er således ”gratister”.
Hvis man ønsker at fiske mere, koster det 100,- kr. for 4 timer (normalpris 140,- kr.) og evt. yderligere derudover 10,- kr. pr. time. – Men ”den officielle del” slutter kl. 13.00 med ”parade” og præmieuddeling. Der vil være små præmier til de 3, der fanger h.h.v. den første, den største og de fleste fisk.

De mest oplagte fiskemetoder vil nok være spinfiskeri med spinner, blink eller wobler eller med flod og krog med regnorm eller rejer..

Se meget mere om Moesholm, området, faciliteterne, søerne, fangstmuligheder o.s.v. på
www.moesholm.dk