01. februar 2018:
Foranlediget af Niels Henrik Simonsens indlæg om de fremtidige jagttider skrev formand Jørgen brøgger således til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen:

"Kære Esben Lunde Larsen.
Undskyld, at jeg ulejliger dig i din travle hverdag. - Jeg håber dog, at du alligevel kan finde tid til at læse denne mail/hilsen.

Mit navn er Jørgen Brøgger. Jeg er formand for Elsegaarde Jagtforening (ved Ebeltoft) og bestyrelsesmedlem i Jægerråd Syddjurs. Jeg holder stort set lige meget af den praktiske jagtudøvelse i den danske natur og friske luft, - og af det jagtorganisatoriske og jagtpolitiske arbejde. - Dette blot for lige at præsentere mig. Det er på dette grundlag, jeg tillader mig at henvende mig til dig.

Indledningsvis vil jeg som "almindelig jæger" gerne takke dig for din positive holdning overfor jagten og jagtsagen sådan som det bl.a. er kommet til udtryk i jagtbladet "Jæger". Herunder din skarpe afstandtagen til de stedfundne giftdrab.

Jeg skriver til dig, fordi jeg tirsdag aften var til årsmøde i Jægerråd Syddjurs. Her var der bl.a. en orientering om den nye jagtlov og oplægget (Vildtforvaltningsrådets indstilling) til nye jagttider. ved DJ's strandjagtkonsulent Niels Henrik Simonsen). Her var der især tre ting, der undrede mig såre. Og da det jo fremgår af loven, at du som minister har bemyndigelse til bl.a. at fastsætte jagttiderne, tillader jeg mig venligst at fremføre min forundring overfor dig. - De tre ting er:

1) I Vildtforvaltningsrådets indstilling lægges der op til jagttid på sølvmåge. Det undrer mig, at der ikke også lægges op til jagttid på sildemåge og svartbag.
På spørgsmål om, hvorfor disse to arter ikke også var med, fik vi nogle valne svar som, at man mente, at det var for vanskeligt at kende forskel på mågearterne (her må nok menes sølvmåge og sildemåge), - at det var sølvmågerne, der var/er en plage i byerne. At "jægerne jo ikke skulle have alt" og at man henviste til, at nedlagt vildt skal udnyttes.
Hertil har jeg følgende bemærkninger
- Hvis man virkelig mener, at det er for vanskeligt at kende forskel på mågerne (hvilket det iøvrigt ikke er), så kan man jo ved denne bestemmelse risikere at gøre nogle til kriminelle, hvis de nedlægger en sildemåge, fordi de mente at det var en sølvmåge. Og det kan vel næppe være hensigten, når der ikke er noget fagligt, biologisk belæg for ikke at give jagttid på sildemåge og svartbag ?
- Fakta viser, at det ikke kun er sølvmågerne, der medfører gener i byerne. Det gør de to andre arter også. I de havnenære områder i Aarhus er det efter sigende især svartbagen, der giver gener og forstyrrelser.
- At "jægerne jo ikke skulle have alt" er efter min opfattelse noget af en uartighed og udtryk for, at der åbenbart stadig skal foregå/foregår "politiske studehandler" i Vildtforvaltningsrådet på trods af, at man nu har lanceret, at fastsættelse af jagttider fremover skal baseret på biologiske fakta.
- Henvisningen til bestemmelsen om, at nedlagt vildt skal udnyttes, er efter min mening tegn på manglende viden og indsigt. Jeg har personligt kendskab til mange strand- og havjægere, der med stor fornøjelse spiste måger, dengang det var tilladt at nedlægge dem (jeg selv inclusive). Mågerne er lige så anvendelige som spisefugle som edderfugle og andre dykænder, og der findes da også adskillige opskrifter på anvendelsen af måger i diverse vildtkogebøger, -
fra mågebryster stegt som engelsk bøf over "måge-/dykandegryde" og til mågefrikadeller (røget mågebryst ikke at forglemme).

2) I Vildtforvaltningsrådets indstilling lægges der op til, at husmårens jagttid skal forkortes, således at den først starter 1. oktober mod som nu 1. september. På spørgsmålet om begrundelsen herfor fik vi at vide, at det i rådet blev fremført, at "jægerne havde fået meget, så nu skulle de også afgive noget" samt at det var/er vanskeligt at kende forskel på husmår og skovmår.
Hertil har jeg følgende bemærkninger: - Argumentet om at "nu har jægerne fået meget, så skal de også afgive noget" er efter min mening en lige så stor uartighed, som ovenfor nævnt vedr. mågerne.
- Mener man virkelig, at det skulle være nemmere at kende forskel på en husmår og en skovmår efter 1. oktober end efter 1. september ? - Mage til hykleri skal man da vist lede længe efter.
- Jægerne kan udmærket kende forskel på en husmår og en skovmår, der iøvrigt sjældent færdes de samme steder.

3) I Vildtforvaltningsrådets indstilling lægges der op til, at der skal kunne gives jagttid på grågæs i august måned på omdriftsarealer med biotopplaner.
Min kommentar er:
 - Dette er fuldt forståeligt, da dette jo er af hensyn til afgrødeskader på de pgl. omdriftseraler. Men da det nu netop er det, hvorfor så ikke også give mulighed for jagttid på canadagæs i samme periode på de pgl. omdriftsarealer og efter samme regler som for grågæssene ?

Undskyld, som sagt, at jeg har taget din tid.-  Da det jo alene er dig, der - som minister - skal træffe den endelige og afgørende beslutning om de nye jagttider, håber jeg, at du vil tage ovennævnte betragtninger fra "en almindelig jæger på gulvet" med i dine overvejelser ?

Med venlig hilsen
Jørgen Brøgger"