26. juli 2016:
Høringssvar vedr. hjortevildtforvaltning.
Vi har i går afsendt dette høringssvar til Jægerråd Syddjurs:


25. juli 2016.

Jægerråd Syddjurs.
v. jægerrådsformand Poul Arne Nielsen.

Den 25. juni d.å. udsendte du spørgsmålet om kronvildtforvaltning i kreds 3 til jægerrådsmed-lemmerne. Da vi i Elsegaarde Jagtforening mener, at et så vigtigt emne skal baseres på holdningerne i de jagtforeninger, som jægerrådsmedlemmerne repræsenterer og ikke kun på de enkelte jægerrådsmedlemmers personlige opfattelser, blev spørgsmålet behandlet i vor bestyrelse og jagtudvalg, og vi sendte dig den 27. juni vore forhåndstilkendegivelser, som det fremgår af nedenstående indkopierede mail-korrespondance, idet vi samtidig lovede, at vi ville vende tilbage inden 1. august, når vi havde fået lejlighed til at gå mere "i dybden" med spørgsmålet. – Vi har nu behandlet emnet ved vort seneste bestyrelses- og jagtudvalgsmøde den 19. ds. og skal hermed uddybe vore holdninger.

Af Jægerforbundets hjemmeside fremgår det, at Vildtforvaltningsrådet har besluttet at en forvaltningsplan for hjortevildtet skal leve op til følgende 4 mål:

  1. Der skal sikres en naturlig og dermed mere ligelig køns- og aldersfordeling af bestanden.
  2. Andelen af ældre, og dermed større, hjorte skal øges (kronhjort er mindst 10 år, før de topper, dåhjorte er mindst 8 år).
  3. Hjortevildtet skal spredes til flere og nye egne.
  4. Jagten skal foregå med en bedre etik.

- og at de fire mål er svar på udfordringerne:

  1. Hvordan får vi skader på mark og skov fra hjortevildt ned på et acceptabelt niveau ? Og derfor: Hvordan sikrer vi, at antallet af hinder og kalve ikke eksploderer i de kommende år ?
  2. Hvordan sikrer vi en stabil fremtidig bestand af ældre, stærke då- og kronhjorte til glæde for vildtet, jægerne og naturgæsterne.

Af samme opslag på Jægerforbundets hjemmeside fremgår det endvidere, at Jægerforbundets holdning i den verserende debat er, at forvaltningen af kron- då- og sikavildt (og vildsvin) skal være lokalt forankret og være med til at sikre:

  1. Bestande, hvor køns- og alderssammensætning er bæredygtigt funderet.
  2. At bestandene kan spredes til egne, hvor den pågældende vildtart er ønsket
  3. At bestandens størrelse og tæthed sikrer en på alle måder bæredygtig bestand.

Endvidere er Jægerforbunds-formand, Claus Lind Christensen citeret for ved repræsentantskabs-mødet 2015 at have udtalt:
”I Danmarks Jægerforbund har vi en klar holdning: Der er ikke forskel på den lille og den store jordbesidder, alle har lige ret til jagten og vildtet. Men alle har også et fælles ansvar for vores vildt, og vil skal alle blive bedre til at samarbejde over skel, hvor det specielt er afskydningen af hjorte, vi skal have fokus på”.

Disse holdninger/tilkendegivelser fra Vildtforvaltningsrådet og Jægerforbundet har været grundlag for vore drøftelser, der er endt med følgende holdnings-tilkendegivelser:

Ad 1.: For at sikre større afskydning af hinder og kalve foreslår vi regulær jagttid på disse fra 1½ time før solopgang, ”dæmringsjagt”. I vore forhåndstilkendegivelser af 27. juni skriver vi også ”skumringsjagt” til 1½ time efter solnedgang. Efter nærmere overvejelse er vi imidlertid skeptiske heroverfor på grund af risikoen for skudafgivelse, når det er blevet for mørkt. Så skal der være ”skumringsjagt” skal det højst være ½ time eller 3 kvarter efter solnedgang.

Samtidig mener vi at kron- og dåhjort skal fredes i brunstperioden. Vi er imod brunstjagt, da det i vore øjne er ”ren trofæjagt” på et tidspunkt, hvor kødet er nærmest uspiseligt, samtidig med, at hjortene er mindre agtpågivende i denne periode og dermed nemmere at komme på skudhold af.

Ligeledes mener vi, at den nuværende fredning af spidshjorte på Djursland er i direkte modstrid med ønsket om at få nedlagt flere hinder. Denne fredning afholder mange fra at skyde, især under bevægelsesjagter i december og januar, grundet risikoen for pludselig at være blevet kriminel, fordi der i løbet af de 10 min., det tager at gå fra skudstedet til den nedlagte hind pludselig er vokset to små knopper ud på panden af hende.

Ad 2.: Se vore ovenstående bemærkninger om brunstjagt. Her på Djursland er kronhjorten fredet i januar måned. Det kunne måske overvejes at gøre det generelt i hele landet.

Ad 3.: En så generel holdning, som Vildtforvaltningsrådet udtrykker her, finder vi dels i modstrid med pkt. 5. – Her finder vi Jægerforbundets holdning, som den er udtrykt i pkt. b) betydeligt mere korrekt. – Hertil mener vi, at en spredning skal ske via lokal forvaltning og samarbejde og ikke ved lovgivning fra centralt hold. Men lokale hjortevildtgruppe må ikke få myndighed til at pålægge nogle (jægere/jordbesiddere) ordninger, som de er imod. Hjortevildtgrupperne skal påvirke ved dialog og holdningsdannelse og skal især i den forbindelse fokusere meget mindre på trofæ-jagt og -størrelse og meget mere på bestandssammensætning (nedlæggelse af flere hinder og kalve).

Ad 4.: Det forekommer lidt uklart, hvordan Vildtforvaltningsrådet mener at den nuværende jagt er uetisk. – Vi antager, at dette hentyder til de (trods alt få) eksempler, hvor en jordbesidder, der kun ejer en smal strimmel jord, der lige er stort nok til, at der må drives jagt på det, nedlægger et uforholdsmæssigt stort antal kronvildt, fordi hans jord ligger på hjortevildtets trækrute.

Vi er helt enige i, at en sådan adfærd er uetisk, men finder det uacceptabelt, at slå alle jægere i hartkorn på grund af sådanne hændelser.

Vi er imod lovgivning, der fastsætter andre arealstørrelse for jagt på hjortevildt, en de arealstørrelser, der er generelt fastlagt i jagtloven.

Vor holdning her understøtter således Claus Lind Christensens udtalelse på repræsentantskabsmødet 2015. - At der er enkelte ”brådne kar” skal og må ikke gå ud over andre jægere med mindre revirer, der udviser en korrekt adfærd.

Uetisk adfærd, som ovenfor beskrevet mener vi, skal bekæmpes via holdningsbearbejdning og oplysning fra såvel Jægerforbundet, hjortevildtgrupperne, jagtforeningerne, naboer og enkeltpersoner. – At det er muligt at skabe holdningsændringer og ændret adfærd, viste anskydningsdebatten for år tilbage klart og tydeligt. Det vil også være muligt her, omend ikke alle ”brådne kar” formentlig kan omvendes. Det vil de – trods alt få – der vil kunne være tale om, imidlertid heller ikke kunne via lovgivning.

Ad 5: Hvor hjortevildtet udøver markskader, udstedes der i dag reguleringstilladelser. Men skal det have nogen virkning, er det i modstrid med hensigten, når der kræves, at der kun må nedlægges et dyr i døgnet og kun hvis der er mindst 20 stk. hjortevildt på samme markstykke samtidig. – Hvor der bevisligt er markskader er vor holdning, at det bør være tilladt nedlægge mere end en kalv i døgnet og at det skal være tilladt, hvis der kun er et enkelt eller 2-3 dyr fremme. Ligeledes vil det være i tråd med hensigten, hvis sådanne reguleringstilladelser ikke kun begrænses til kalve fra ”sidste år”, men også kalve fra ”i år”. – Vi har selv haft flere episoder, hvor vi måtte undlade at hjælpe vor jagtvært med hans ønske om færre markskader, fordi reguleringsbestemmelserne ikke var opfyldt. Senest var det, da et af vore medlemmer under forsøg på regulering havde 2 voksne dyr og en kalv for. Men for det første var det en kalv fra i år og for den andet var der jo ikke 20 dyr på marken, - så den reguleringsmulighed gik tabt.

Se endvidere også vor ovenstående holdning til ”dæmringsjagt”

Ad 6: Vi mener, at det både kan og skal sikres via oplysning og holdningsbearbejdning, hvor netop lokal forvaltning – hvor den enkelte jæger føler ejerskab, fordi han selv er med til at påvirke og indgå aftaler ud fra lokalt kendskab – er vejen frem.

Se også vor ovenstående holdning til brunstjagt.

Vi er imod kvotejagt, arealbegrænsninger og lovgivning, der fastlægger, at der ikke må skydes nærmere bestemte størrelser hjorte (eksempelvis ikke under 8- eller 12-endere).

Det skulle gerne være glæden ved jagtoplevelsen, der skal være det drivende – sammen med glæden over at skaffe lækkert kød til middagsbordet. Og ikke kun ønsket om at få et stort trofæ.

Jægerforbundets holdninger som udtrykt i a), b) og c) finder vi, at vi samtidig hermed har besvaret med ovenstående.

Med venlig jægerhilsen
Elsegaarde Jagtforening
p.b.v.
Jørgen Brøgger
formand.
www.elsegaarde-jagtforening.dk


Indkopieret mail-korrespondance af 25. og 27. juni 2016:

-------- Videresendt meddelelse --------

Subject:

Re: Kronvildt forvaltning i Kreds 3

Date:

Mon, 27 Jun 2016 12:25:23 +0200

From:

Jørgen Brøgger <jb@joergen-broegger.dk>

To:

Poul Arne Nielsen <poularnen@gmail.com>, Christian Brøgger <broeggerskovly@mail.dk>, Bo Thoudal Larsen <bt@thoudal.dk>, Carsten Rasmussen <carstencr@mail.dk>, Christian Gøthche <chg@bluepond.com>, Søren Larsen <nesral@pc.dk>, Reidar Lænø <rl@mail.dk>, Bent Ingemann Hansen <bentihansen@gmail.com>, Knud Lund Klüver <klk@ryk-fonden.dk>

CC:

Ole Bisp <olesilkehalevej@outlook.dk>, Tommy Lorentsen <tommy.lorentsen@skolekom.dk>, Kim Victor Larsen <Kim.larsen@arriva.dk>, michael hoe <mfhoe@ofir.dk>, Mark Skovvang Nielsen <markskovvang@gmail.com>, Stig Troelsen <stig-anette@mail.dk>

 

Hej alle.

Tak for din mail, Poul Arne. Den har her i week-enden været rundsendt til bestyrelsen og jagtudvalget i Elsegaarde jagtforening, hvor vi er enige om, at vi vil holde et separat møde herom, hvor vi "dykker lidt mere ned i problematikkerne", - således, at du kan få en endelig tilbagemelding fra os i første uge af august.

For at du dog skal have noget at kunne tage med til mødet i morgen, den 28., er vi enige om følgende forhånds-tilkendegivelser:

  • Vi går ind for lokal selvforvaltning (ikke lovgivning)
  • Vi er imod brunstjagt (det er jo ren trofæjagt, hvor kødet er nærmest uspiseligt)
  • Vi er imod kvotejagt (hvis der alligevel indføres kvotejagt, går vi ind for reguleringsmulighed, hvis kvoten ikke er opbrugt)
  • Vi er imod arealbegrænsninger, - men bakker op om lokale aftaler via hjortevildtlaug
  • Vi er imod den på Djursland gældende fredning af spidshjorte. Begrundelse: Det er et stort problem i debatten om kronvildtforvaltningen, at der skydes for få hinder og kalve. Ja, men virkeligheden er bare sådan, at på eksempelvis trykjagt i januar undlader mange at skyde til hinder, - fordi de er bange for, at der i løbet af de 5 min., det tager at gå fra skudstedet og hen til hinden, pludselig er vokset 2 små takker frem på hendes pandeben, - og så er man pludselig blevet kriminel.
  • Vi har fuld forståelse for - og bakker op om - reguleringstilladelser, hvor der er tale om afgrøde-skader. - MEN .... reguleringstilladelser, der giver ret til regulering af 2 stk. kalve (der iøvrigt ikke må nedlægges samme dag), batter "som en vis herre et vist sted", når der er tale om marker, hvor der dagligt færdes rudler på mellem 50 og op til 100/120 dyr.
  • Hvis man virkelig vil have kronvildtbestanden under kontrol - gerne vil have skudt flere hinder og kalve - og gerne vil have minimeret afgrøde-skader, - går vi ind for, at der indføres jagttid på hinder og kalve fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang. Dette bør ikke vedrøre hjorte, da der netop er tale om forvaltning og ikke om trofæjagt.

Vi vender som sagt tilbage med vores lidt mere dybtgående bemærkninger første uge i august.

Bedste hilsener
Jørgen Brøgger
www.elsegaarde-jagtforening.dk

Den 25-06-2016 kl. 08:31 skrev Poul Arne Nielsen:

Kære jægerråd.

I aftes blev jeg inviteret til vedhæftede møde.

Det er ikke nemt at være led i en demokratisk opbygget forening, uden at de jeg skal være repræsentere, ved hvad det handler om, og jeg har jeres mening, så det er mulig at videre bringe jeres synspunkter.

Derfor vil jeg bede jer om at læse vedhæftede, hvis der er kommentarer, så må i gerne sende / ringe til mig.

Venlig Hilsen
Poul Arne Nielsen
Mobil 50906370