OPLEVELSER I BUKKEPULJEN 2023

16. juli 2023:
Så er bukkesæsonen slut for i år

Men deltagerne har stadig mulighed for at kiomme en tur ud med riflen, - nu i forsøg på at bortregulere rævehvalpe og eventuelle mårhunde. - Der i bukkejagten observeret ualmindeligt mange ræve på reviret, og vi vil meget gerne have bestanden reduceret, og især med hvalpene inden de bliver kønsmodne og kan sætte flere kuld i verden.
Du vil stadig kunne læse om deltagernes oplevelser, - nu på ræve- og mårhunderegulering - herunder : 

19. juli 2023:
På udkig efter rævehvalpe fra stige 7

Aslak Stenkilde var den første fra bukkepuljen, der tog ud for at forsøge at bortregulere nogle rævehvalpe. Han sad i stige 7 og skriver:
"Det blev ikke til rævehvalpe på tasken, men jeg havde 2 gode chancer til én som jeg dog forspildte i ren tvivlrådighed. Jeg er simpelthen ikke erfaren nok til at vurdere i skyndingen om der er tale om en hvalp eller et voksent dyr.
En fantastisk aften var det dog uanset! Stedet vrimler jo med vildt. Jeg så 4 råer og et lam, samt et væld af harer.
Og mon ikke om jeg gør forsøget igen.
Vh. Aslak"

Tak til Aslak for både beretning og forsøget. Ja, der er rigtigt, det kan være vanskeligt at vurdere om der er tale om en hvalp eller en voksen. Dejligt at høre, at der er så meget liv på reviret.
"Knæk og Bræk" til Aslak næste gang !

16. juli 2023:
Så er bukkesæsonen slut for i år

Men deltagerne har stadig mulighed for at kiomme en tur ud med riflen, - nu i forsøg på at bortregulere rævehvalpe og eventuelle mårhunde. - Der i bukkejagten observeret ualmindeligt mange ræve på reviret, og vi vil meget gerne have bestanden reduceret, og især med hvalpene inden de bliver kønsmodne og kan sætte flere kuld i verden.
Du vil stadig kunne læse om deltagernes oplevelser, - nu på ræve- og mårhunderegulering -
herover. 

13. juli 2023:
Dejlig sommeraften, idyllisk udsigt og smuk solnedgang, - men ingen buk

Jørgen Brøgger fortæller:
"Da der ikke var andre fra hold 3, der havde meldt, at de ville en tur ud her til aften, og der dermed ikke sad nogen i stige 7 og 8, valgte jeg at prøve lykken fra stige 6. Dette valg var også fordi jeg troede på gide chan cer i den blomstermark, vores jagtudlejer har sået omkriong stigen. Vi lettede jo en fin rå her, da vi satte fasaner ud. Så prøves skulle det.
Jeg var på plads kl. 19.00. Alt åndede fred og idyl. Ikke meget at se på, bortset fra udsigten, som jeg til gengæld nød i fulde drag. Jeg sad og glædede mig over, at vi har så smukt et revir. Det er en gave, som vi ikke kan skønne nok på. Efterhånden så jeg enkelte skovduer i luften og på et tidspunkt en rovfugl, der stod stille i luften, formentlig en musvåge (ikke tæt nok på, til at kunne vurdere nærmere). Ved 21.30-tiden så jeg en rå, der gik i "hegnet" mellem stige 8 og 7 (retning mod 7' eren). Min opmærksomhed blev selvfølgelig skærpet, og jeg studerede hende længe i kikkerten i håb om at hun ville tiltrække en buk, og at de så ville komme over mod mig. Det skete ikke; hun forsvandt kort før remisen.
Jeg nød hele aftenen, stilheden og det sidste dagslys, der gik over i aftenbelysning og til sidst en helt fantastisk solnedgang. Jeg fik ikke buk med hjem, men jeg fik noget andet. En dejlig naturoplevelse, der på sin helt egen måde gav  "ro i sjælen". Så pyt med bukken.
Det blev så også min sidste tur på bukkejagt i denne omgang. I morgen har min kon e bryllupsdag, den må jeg nok hellere blive hjemme og ønske hen de tillykke med (eller kondolere .... ?), og i overmorgen skal vi passe børnebørn. Det er endnu bedre en at komme på bukkejagt. - Her lidt billeder af den udsigt, jeg blev så betaget af.

"Knæk og Bræk" til de af Jer, der skal afsted de sidste to dage !
Jørgen"

Klik på det enkelte foto for at se det i stor størrelse:

12. juli 2023:
Per Bisgaards sidste forsøg

Per Bisgaard sad i stige 3, og fortæller:
"Det var en nultur her til aften; så en flot rå samt en fasankok. Ved Slusesåten er bevoksningen ret høj, men udsynet er stadig ok synes jeg.
Mvh
Per"

Tak til Per. Godt at høre, at der er liv derude.

07. juli 2023:
Sort dåhjort ved reviret

Da Arjan Maat i aftes (6/7) kørte fra nordstrykket på reviret, så han denne sorte dåhjort. Arjan skriver:
"Denne sorte dåhjort så jeg i aftes, da jerg kørte hjem. Håber, den vil komme forbi i efteråret !"
På kortet (billedet til højre) har Arjan markeret, hvor det var, han så hjorten. Nærmest ved vejkrydset ved Hvilsager Kirke, og dermed lige op ad vores revir.
Klik på hvert af de to fotos for at se dem i stor størrelse.
Arjan  beretter videre, at han de seneste par gange, han har været på sydstykket har hørt og set flere fasankokke og flere og flere harer. Indtil nu 3 forskellige ved andesøen.
Tak til Arjan for både "beretning" og fotos. Vi deler Arjans ønske om, at dåhjorten - der umiddelbart kunne se ud til at være en halvskuffel (?) - vil åbenbare sig på foreningsreviret til efteråret. Også dejligt at høre om fasanerne og harerne på sydstykket. Dejligt at vide, at der er "liv derude", - hvilket vi nu også godt ved fra de mange hilzsener fra vildtkameraet.

21 juni 2023:
Arjan Maats aftenbesøg

Arjan skriver:
"Hej alle. Jeg vil gerne vise Jer min oplevelse fra i aftes (21.-6., red.). Forresten ingen rå eller buk set fra stige 3.
Hilsen Arjan".

Tak til Arjan for at delagtiggøre os andre i den dejlige naturoplevelse, han har haft. Arjan mener selv, at det var en unge - en gris - er lidt vanskeligt at vurdere ud fra billederne, men lyder ret sandsynligt.

11. juni 2023:
Morten Sell's rå
Morten skriver: "Ingen bukke denne gang, men en rå, der gik og hyuggede sig mellem stigen og andesøen".
Tak til Morten for både hilsen og fotos. - Klik på det enkelte foto for at se det i stor størrelse.

10. juni 2023:
Arjan Maat's morgenoplevelser

Arjan skriver: "Godmorgen alle.Jeg var ude i stige 8 i morges fra kl. 03.50 til 07.00.Har set to råer, flere harer og flere fasaner. Desværre ingen bukke. Ønsker Jer aslle en god dag, og vi ses."
Tak til Arjan for hilsen og neden stående foto !

06. juni 2023:
Morten Sell søgte igen Dianma´s gunst her til aften, og skriver kl. 22.00:
"Efter en dag med ro på reviret πŸ˜‰, var der en del vildt, fasaner og harer, jben rå der "underholdt" mellem Andesøen og stige 8 det meste af aftenen, og en buk der gik bag om søen.
Jeg prøver igen onsdag morgen i stige 8.
Go´ nat
Morten"

Tak til Morten for beretningen - Og "Knæk og Bræk" i morgen tidlig !

05. juni 2023, kl. 22.00:
Morten Sell, der var afsted i aften, skriver:
En meget stille aften ... en fasankok lettede, da jeg kom til stigen, og 2 harer bag andesøen -that sll, folkes ! Men bedre sigt end i morges. Max 50 m !
Prøver stige 8 igern  i morgen aften tirsdag.
M JH
Morten

05. juni 2023:
Bukkejagt med tæt morgentåge

Der var 3 mand afsted fra bukkepuljens hold 3 her til morgen, og de beretter alle tre om tåge.

Jón Á. Hjaltason skriver:
"Jeg fik en fin start ude ved "Den Gule Gård", hvor der lettede to agerhøns. Ude i stige 2 var der meget tåget, men det lykkedes alligevel at se en ræv og et harepar. Efter omkring fire timer fik jeg nok og vendte snuden hjem"

Morten Sell, der sad i stige 8 fortæller, at han havde en fin tur, men at det var meget tåget, så jeg kørte hjem igen ved 6-tiden. Under 100 m. sigt.

Jørgen Brøgger, der havde valgt stigen i "Slusesåten" fortæller:
"Da jeg kørte hjemmefra langs med Vigen mod Ebeltoft var derlavthængende, tyk tåge/dis over vandet. Da jeg nærmede mig Ebeltoft, kom det også ind over land, og igennem selve byen var det meget tykt, så jeg håberde på, at det ville være lettere, når jeg kom til kysten.
Det var heldigvis også knapt så tungt, da jeg nåede Færgehavnen og Slusesåten. Var på plads i stigten til skydetid, og heldigvis nogenlunde sigtbarhed. Kl. 05.55 så jeg en bevægelse skråt ude til venstre. Op med håndkikkerten, - jo, det var råvildt. Lidt svært at bedømme, da der er vokset mange buske op, som den gik imellem og essede. Kort efter var det tydeligt, at det var en rå, - endda en med et stort spændt yver. Efter et par minutter var den forsvundet mellem buskene. Kl. 05.59 så jeg en bevægelse længere til højre. Også råvildt. Også hurtigt klar over, at det var en smalrå, mindre end den første, selvsagt, of mørkere i pelsen . Den var kun fremme mellem buskene få sekunder ad gangen og hurtigt helt væk igen. Omkring kl. 06.15 brød solen igennem og brændte disen af, og derved fik jeg øje på en stor flot fasankok skråt ude til højre mod den tætte bevoksning. Han stod urørligt i flere minutter, som om han herskede over hele området. Sådan virkede det i hvert fald.
Det er blevet noget vanskeligere at være på bukkejagt dér, end tidligere. Der er kommet meget bevoksning, både flere og større buske/træer på det, der før var en mere eller mindre "åben slette". Havde de to råer været bukke, ville jeg nok, hvis jeg jeg var hurtig og resolut, kunne have nået at skyde til den første, mens den var fri mellem buskene. Smalråen ville det have været umiligt at nå at skyde til i de få sekunder den var fri mellem buskene. Den var hele tiden i bevægelse i modsætning til den første, der gik stille og roligt og essede.
Hvis den megen bevoksning ikke bliver slået inden efteråret (hvad jeg desværre godt kan frygte), så bliver det rigtig godt til efterårets jagter.
Der skal klippes nogle grene af birketræet til venstre for stigen. Det tager jeg ud og gør en af de kommende dage.
BJH
Jørgen"
Her er et par fotos af den nye bevoksning. Klik på det enkelæte foto for at se deti stor størrelse.

Vi siger tak til alle tre for Jeres beretninger. Godt at høære, at der trods alt er liv derude.

03. juni 2021:
Leifs sommerbuk

Leif Lyngsø tilbragte morgenstunden i stige 9, - og fik sin sommerbuk. En fin lille seksender.
Leif fortæller:

"En dejlig morgen lørdag d. 3.-6. Hentede Carsten kl.  03.15 og sad i stigen kl. 04.10, skyde tid 04.37. Frost i græsset og på stigen; der blev "bøved" omkring i terrænet; traner, svaner, og ænder i luften. Meget stille til kl. 07.25, da så jeg bukken stå i kanten mellem grene og højt græs. Og væk blev han. Kl. 07.35 kom han frem igen i let trav. Havde 10-15 m., trak med, skød og han forsvandt 1 m. før buskadset. Mente han gik ned i skuddet, ringede til Carsten i stige 7. 15 minutter efter fandt jeg bukken, den var gået ned i skuddet. Herligt ! Så en dejlig lørdag morgen og tak Carsten for snak, slæb og hyggen. Dejligt at skyde buk; savner allerede morgner og aftner på Colindseje. Ser frem til efterårspuljen men, knæk og bræk til alle, der skal på bukkejagt. En gammel jagtkammerat sagde til mig i min start som bukkejæger: "Unge mand, bukken kommer ikke hjem i sovekammeret til dig. Så ud af sengen ud og mød ham der, hvor han er".
Hilsen Leif Lyngsø"


Vi ønsker stort tillykke til Leif ! - og siger tak både for billede og den gode beretning.

02. juni 2023:
Mange ræve i aktivitet, - og andet vildt på reviret

Leif Lyngsø var på plads i stige 3 i aftes og i stige 2 i morges. Han fortæller, at han i aftes så en ræv, der gik og musede og i morges fra stige 2 så han ikke mindre en 5 ræve, der alle var i livlig aktivitet foran ham i hele 3 kvarter i deres søgen efter føde til hvalpene. Den ene var en stor hanræv, der gik med løftet hoved, så Leif i detr første troede, at det var en ulv, - hvilket det heldigvis ikke var. Den kom med en hare i flaben og forsvandt ind i kornet på nabostykke. Uden tvivl på vej hjem yil graven med de sultne unger. En af de andre ræve, også en han, kom med "noget srort gulbrunt" i flaben, som KLeif ikke kunne se, hvad var.
Udover den livlige ræve-aktivitet, der jo animerer os til en ekstra ræveregulerings-indsats til efteråret, så Leif 2 stykker dåvildt, en då med en kalv fra sidste år samt en hare og fasankok.

Dejligt at høre, at der er livlig aktivitet på reviret, - omend ræveaktiviteten godt måtte have været lidt mindre. Også dejligt, at dåvildtets tilstedeværelse viser sig med mere end blot fod efter dem.
Stor tak til Leif for beretningen, - og "Knæk og Bræk" næste ganmg, d skal afsted ! Så møder du måske også bukken ?

19. maj 2023:
God oplevelse, - "enhjørning" for, men skød ikke

Arjan Maat havde sin første bukketur i dag og var på plads i stige 3 både morgen og aften.  
Arjan fortæller:
"Fredag ​​den 19. maj var jeg på min første bukkejagt på Colindseje. Under gåturen til stige 3 arbejdede jeg mig vej gennem de høje og våde raps og prøvede at gøre dette så stille som muligt; det var ikke nemt. Et par minutter efter, at jeg var ved min plads, kom der en rå ud på høje side, men efter 15 meter vendte hun og gik tilbage. Det var alt, hvad jeg så i løbet af formiddagen.
Om aftenen gik jeg tilbage til stige 3 og havde den dejlige sol lige i ansigtet. Men ikke længe efter at jeg satte mig ned, kom der en ræv ud af rapsen yderst til venstre, og efter at jeg så den hoppe op et par gange efter mus, gik den langs vandbredden til foderpladsen og spiste noget af maden på jorden, og gik videre til højre og forsvandt derefter i det høje græs. Klokken 20.15 halvvejs på venstre side kom der en buk ud af rapsen på omkring 60 meter; mit hjerte begyndte at slå hurtigere, og jeg kiggede bedre med min kikkert. Ja det var en god og smuk og speciel buk; det var en gaffelbuk med kun en stang, en høj stang men kun en. Den gik perfekt over græsset (stod bredt to gange) og gik til den modsatte side af græsset og forsvandt et minut senere i rapsen igen. Wow det var en fantastisk situation, måske ses vi næste år. Derefter skete der ikke noget før solnedgang, og jeg tog hjem igen.

Nogle af jer tænker måske: Hvorfor skød Arjan ikke? Jeg var i den heldige situation at skyde min første buk nogensinde den 17. i denne uge, for mig en meget smuk spidsbuk. Og efter det øjeblik indså jeg, at bukkejagten har 7 uger tilbage, og jeg vil ikke have, at den slutter så hurtigt. Så jeg vil lige se, hvad der sker, og håber, at jeg er heldig igen i fremtiden.

Ønsker jer alle en fed bukkejagt.
Venlig hilsen
Arjan Maat"

Vi siger tusind tak til Arjan for den gode og levende beretning. Dejligt, at du havde en god oplevelse, og fantastisk, at du undlod at nedlægge "enhjørningen" for at få nogle flere gode oplevelser. Fortsat "Knæk og Bræk"

17. maj 2023:
Så faldt buk nr. 2 i Bukkepuljen

Nedlagt af Klaus Boll kl. 20.45 fra stige 7.
Klaus fortæller:
"Hermed billede af bukken skudt kl. 20.45 fra stige 7. Den gik ved andesøen i nyplantningen. Det så ud til, at den spiste af de nye planter, så den måtte ned.  Leif lyngsø kom og var vældig flink til at slæbe  Stor tak.   
Mvh
Klaus"

Vi siger stort TILLYKKE til Klaus ! - og tak for både billede og beretning.
Fortsat "Knæk og Bræk" til alle i Bikkepuljen !

16. maj 2023:
Første buk i Bukkepuljen nedlagt på premieremorgenen

Den første buk i Bukkepuljen  2023 blev nedlagt fra stige 3 kl. 05.25 af Aslak Stenkilde, der aldrig tidligere har oplevet at nedlægge en buk på premieremorgenen.Som Aslak efterfølgen de sagde ved Bukketræffet: "20 minutter, så var den bukkepulje slut for mit vedkommende" !
Billedet er fra parolen ved det efterfølgende bukketræf. Aslaks buk er gaffelbukken ved hans højre knæ.
Stort TILLYKKE til Aslak !
Aslak fortæller selv:
"Klokken ca 4:30 begiver jeg mig ud i rapsen, for at nå til stige 3 i god tid inden solopgang. Jeg gruer for sigtbarheden på grund af de endog meget høje afgrøder, men det er netop ud af rapsen at min buk senere skal komme. Jeg sætter mig godt til rette og konstaterer at de lange underbukser var et glimrende valg. Morgenen er grå, kold og blæsende. Allerede få minutter efter solopgang ser jeg en buk komme ud af scrubben ved naboens skov. I omkring 10 minutter går han ind og ud samme sted. Han kan måske ikke helt beslutte sig for om det alligevel er for koldt i det åbne landskab.

Pludselig ser jeg lidt længere borte på skråningen noget træde ud af skoven. Et krondyr. En stanghjort. Det er spændende! I en periode er mine øjne fuldstændig fastlåst i kikkerten. Hjorten forsvinder efter lidt tid over bakkekammen og jeg når lige at finde bukken i scrubben i kikkerten igen, da jeg hører det pusle til venstre kort fra mig.
Gaffelbukken kommer ud af rapsen kun 30 meter væk og går langs rapsmarken, direkte mod det hegn som min stige er placeret i. Riflen op. Jeg konstaterer at den er indstillet på 9 gange forstørrelse. Helt udueligt på 30 meter. Jeg skruer og skruer mens bukken kommer tættere på hegnet. Når han det, får jeg ham ikke. Jeg lægger op igen, netop som han stopper lige før hegnet. Jeg har ikke meget betænkningstid og lader skuddet gå i en fart. Bukken springer ind i hegnet.
Var det lidt for langt tilbage? Jeg bliver siddende. Rastløst ventende på at han lægger sig. Tankerne myldrer. Hvad nu hvis det VAR lidt for langt tilbage? Efter ca. 10 minutter beslutter jeg mig for at finde ham. Jeg går til skudstedet og konstaterer til min store glæde, at der er lungevæv i sweissen i græsset. Så langt tilbage var det heller ikke. Pyha. Jeg kan ubesværet følge sporet af sweiss til bukken, der ligger 30 meter inde i rapsen på den anden side af hegnet. Jeg nærmer mig langsomt med riflen klar. Han er ubevægelig. Forendt. Jeg aflader og trækker vejret frit.
JH
Aslak"

Stor tak til Aslak for den levende beretning og de nedenstående fotos, taget på skudstedet !
Læs mere om, og se flere billeder fra, Bukketræffet
her.

16. maj 2023:
Far og søn, Klaus og Kasper Fogh, var sfsted sammen på foreningsreviret ved Colindseje.og sad i h.h.v. stige 9 og stige 8 (de er begge på Hold 1, der havde fået premieredagen/-morgenen).
Klaus fortæller:
"Jeg sad i stige 9 med udsigt til en ualmindelig asmuk remise  med pilekrat, og allerede ved min ankomst, som den første til sydstykket, var der en buk, der smælede højt og længe i skoven mellem reviret og vejen, og naturoplevelsen var der emd det samme.- Min oplevelse på reviret var positiv på en ellers kold morgen. Efter en god time i stigen trådte en buk ud fra pilekrattet ca. 200 m. ude. Det var en seksender i dobbelt ørehøjde, men 200 m. er over min maximale skydeafstand, så jeg måtte nøjes md at nyde ham i kikkerten, indtil han gik over til naboen.
Knæk og Bræk !
Klaus Fogh"

Og Kasper skriver:
"Jeg landede i stige 8 kl. 04.45, 18 minutter før skydetid. Allerede inden kl. 5 havde der været 3 harer forbi.Inden jeg kørte mod Ebeltoft ved 8-tiden, var der yderligere 7 harer forbi stigen (3 af dem var næsten inde under stigen). herligt at se så mange harer.
Jeg nød desuden synet af flere fasaner, 3 gråænder, der fløj fra søen på syd, samt mindst 2 par gravænder, der cirklede og tydeligvis var i alarmberedskab. Ov er hvad, fandt jeg aldrig ud af.
En skøn morgen med masser af vildt og fuglekvidder.
M.v.h.
Kasper Fogh"

Vi siger tak for beretningerne til Klaus og Kasper. - Dejligt at høre, at der er så meget liv derude.