Oplevelser i efterårs-/vinter-riffelpuljen 2021-22

03. december 2021:
Femte stykke vildt nedlagt i riffelpuljen

I dag kl. ca. 08.45 nedlagde Morten Waldstrøm denne smalrå fra stige 2.
Morten fortæller:
"Satte mig i stige 2 her til morgen, idet jeg aftenen forinden havde siddet der. Ikke set noget, men under turen til og fra stigen, bemærkede jeg, at der var en del rævespor i sneen.
Da jeg gik på plads, stødte jeg to dyr (rå med lam). Kort tid efter, jeg var på plads, kom ræven fra naboremisen og over i vores remise. Desværre for tidligt. Den fortsatte ud over marken og mod Hvilsager by, uden den bemærkede mig.
Efter ca. ½ time, kl. ca. 08.45,  puslede det i remisen bag mig. Så, der gik en rå mellem træerne. Det lykkede at dreje mig og få skudt. Den løb ca. 50 m. ud på marken, hvor den forendte.
Vurderer, at det er et smaldyr. Ingen mælk. Om den er kommet, efter jeg har sat mig, eller den har ligget i remisen, er jeg ikke klar over.
En fin opklevelse.
Mvh
Morten."

Vi ønsker tillykke til Morten. - Dejligt at vide, at der stadig er vildt på reviret (råen med lammet). Vi kan jo også håbe på, at ræven vil komme frem igen - på skudhold !

16. november 2021:
Fjerde stykke vildt nedlagt i riffelpuljen 2021-22

I dag kl. godt 15 nedlagde Klaus Boll swnnw finwe rå fra stige 8. - Klaus fortæller selv:
"Jeg har skudt en rå fra stige 8 her i dag kl 15. Jeg kom op i stigen kl. 10 min. i 15, og pludselig stod den der 70 meter ude; jeg ved ikke, hvor den kom fra, men den kom hen mod mig. Jeg skød den på ca. 60 meter. - 18 kg. brækket. Der lettede også fire fasaner.
MVH Klaus."

Stort tillykke til Klaus, - og tak for både beretning og foto !

09. september 2021:
Tredie ræv nedlagt i efterårs-/vinter-riffelpuljen 2021-22

Jón Á. Hjaltason har kl. 23.05 i aften sendt os dette foto af den ræv, han tidligere på aftenen havde nedlagt fra stige 8. Desværre har Jón ikke fået sendt os en beretning om sin oplevelse.Derimod har Jón telefonisk fortalt, at det er den første ræv, han har skudt (Jón er islænding), og at han derfor vil have den udstoppet. Vi ønsker Jón hjerteligt tillykke med ræven og håber på, at få beretningen efterfølgende.

03. september 2021:
Ræv nr. 2 nedlagt i riffelpuljen

Per Bisgaard fortæller:
"Jeg satte mig i stige 7 kl. 18, og den første time skete der intet. Kl. 19 kom der en hare forbi. Kl. ca. 19.30 så jeg en ræv til højre for andesøen, den var tydeligvis på jagt og rendte rundt på marken foran stige 7. Kl. 20 var den inde på ca. 80 m., og jeg afgav et skud. Den var død på stedet og havde stadig en markmus i munden, da jeg fandt den :-)
Kl. 20.15 så jeg en mårhund til venstre for andesøen, men kun i kort tid, da en stor ræv pludselig dukkede op og løb efter den ind i mosen. Lidt af et pudsigt syn.
Udsynet fra stigerne er supergodt, nu da Thomas (landmand) har slået græsset på alle markerne.
Knæk og Bræk !
Hilsen Per.
"
Vi ønsker stort tillykke til Per og siger tak for både foto og den gode beretning !

01. september 2021:
Første stykke vildt nedlagt i efterårs-/vinter-riffelpuljen 2021-22

Så blev det første stykke vildt nedlagt i efterårs-/vinter-riffelpuljen, og det endda på selveste premieremorgenen. Kl.0810 nedlagde Morten Waldstrøm den flotte ræv på billedet herover. Derudover så Morten også meget andet vildt i løbet af morgenstunden. Dejligt at vide, at der er godt med vildt på reviret. Morten fortæller:
"Jeg satte mig i stige 9 kl. ca. 05.00. Efter kort tid var der en ræv på baitpladsen. Den underholdt mig i ca. 15 min.,  inden den gik ind i mosen.
Tågen kom og gik hele tiden. Så omkting kl. 06.00 en rå på bakken ved stige 7 (Kasper Fogh havde skrebvet, at han ville sidde i stige 7, men jeg så ikke noget til ham ?).
Omkring kl. 07.00 kom der tre fasaner frem i solen. De kom inde fra mosen.
Kl. 07.15 fik jeg øje på en rå med lam, som gik og essede på marken i den nordlige del af stykket.
Kl. 07.55 kom en ræv løbende fra stige 8 og ned mod mosen. Den løb direkte ind i mosen. Kl. 08.10 kom den frem igen, og jeg skød den.
MVH
Morten W."

Vi ønsker Morten hjerteligt tillykke med den flotte ræv og siger tak for både billede og den gode beretning. - dejligt at høre, at der er så meget vildt på reviret.