Oplevelser i vinter-riffelpuljen 2020-21

31. december 2020:
Syvende stykke vildt nedlagt i riffelpuljen 2020-21

Morten Waldstrøm kom ud af det gamle år på vel nok noget nær den bedste måde, man kan tænke sig som jæger. På årets sidste dag nedlagde han kl. ca. 15.25 en fin smalrå fra stige 2 på foreningsreviret. - Her følger Mortens beretning:

"Dagen startede som ren tortur, idet "hjemmestyret" beordrede mig til at støvsuge. Senere skulle to af hustruens utålelige døtre komme på besøg, hvorfor jeg trodsede vejret og fik "hustrutilladelse" til at tage på jagt.
Hellere regnvejr end den utålelige familie. Skrev rundt og satte mig i stige 2. Mørkt og trist var vejret og havde lidt ondt af mig selv. Ca. 15.20 var der pludselig masser af fyrværkeri, som skulle skydes af i Hvilsager med diverse høje brag. Nåede lige at bande dem langt væk og nåede at tænke, at nu kunne jeg lige så godt tage hjem.
Havde lige sluttet tanken, da jeg så 3 rådyr komme på tværs af marken fra Hvilsager. Tydelig forvirret og formentlig skræmt at fyrværkeriet. De løber alle over til læbæltet. 2 af dem følger læbæltet væk fra mig, mens det sidste følger læbæltet ned mod mig.
Det stopper for enden af læbæltet og tripper nervøst lidt ud på rapsmarken. Tør ikke vente længere, så slipper kuglen. Den forender på stedet. En smalrå vurderer jeg det er.
Så kan jeg nok godt holde aftenen ud med familien
🤔😉😀.
Mvh. Morten."

Vi ønsker rigtigt hjerteligt tillykke til Morten og siger samtidig tak for den gode beretning og det fine foto "

23. december 2020:
Sjette stykke vildt nedlagt i vinter-riffelpuljen 2020-21

I morges faldt det sjettev stykke vildt i riffelpuljen. Et rålam nedlagt af Kim Lykke Jensen.
Kim fortæller selv om den vellykkede morgenstund:
"Vellykket morgenjagt
Jeg havde heldet med mig her til morgen. Det var en utrolig smuk morgen i Bendstrup Enge. Fuldstændigt vindstille. Rimtågen bølgede over ådalen, mens solen tittede frem over bakkerne - et sjældent syn i denne måned. Lidt over ni trådte et rålam frem fra beplantningen til højre for vandhullet og begyndte at esse. Jeg satte en høj bladkugle, og dyret gik ned som ramt af lynet - uden at opdage, hvad der ramte den. Da jeg kom frem til lammet, opdagede jeg, at det manglede de nederste 15 cm af højre forløb. Det så ud til at være en gammel skade. Dyret var i fin foderstand, men jeg var alligevel glad for, at den ikke skal gå vinteren i møde.
Bedste hilsner og God Jul
Kim"

Vi ønsker Kim rigtigt hjerteligt tillykke med lammet og siger tak for både beretning og foto. Med den skade, lammet havde på det ene forløb, var det godt, at det blev nedlagt inden vinteren for alvor træder ind.

17. december 2020:
Femte stykke vildt nedlagt i vinter-riffelpuljen 2020-21

Kl. ca. 14.40 faldt en fin rå for et vanskeligt, men velrettet, skud fra Klaus Boll fra stige 3.
Klaus fortæller:
:"Jeg var ikke nået helt op i stigen, stod på det øverste trin, da jeg  ud af øjenkrogen så dyret komme ovre fra vandhullet. Jeg stod jo med ryggen til, så jeg måtte udfolde "nogle mærkelige yoga-øvelser" med både rygsæk og riffel. Det så dyret og blev så forskrækket, at det stod helt stille. Og så kom jeg til at trykke af.  Det løb ca. 10 m. ind i læhegnet, hvor det lå forendt."

04. oktober 2020:
Fjerde stykke vildt nedlagt i riffelpuljen 2020-202I
I dag, formiddag, nedlagde Jón Á Hjaltason det fjerde stykke vildt i riffelpuljen. Et fint rålam. Jón beretter:

"Jeg var ude på "syd" ved 7 tiden, i øsende regn, og gik i tårn 8.
Omkring kl. 9 gik der to rådyr ud fra mosen direkte imod mig.

Det så ud som om, begge var unge, så jeg besluttede mig for at skyde det mindre, nu når jeg ikke var sikker.
Derefter kom de andet dyr lidt tættere på mig, og der kunne jeg tydligt se, at det var den gamle rå.
Den første billede er ved bilen og den lille plet er indgangshullet. Udgangshullet kan så tydeligt ses og er et billede her fra haven, efter at jeg var kommen hjem med byttet.

M.v.h.
Jón "

Der er som nævnt nu nedlagt 4 stykke vildt i riffelpuljen, og heraf tegner Jón sig så for de 3, idet det også var ham, der den 9. september nedlagde de to mårhunde fra stige 3 på "Nord".

Vi siger tak til Jón for beretningen og ønsker ensdnu en gang tillykker !

Klik på det enkelte foto for at se det i stor størrelse:

02. oktober 2020:
Tredie stykke vildt nedlagt in riffelpuljen 2020-21

Per Bisgaard, der på grund af arbejde ikke kunne deltage i premierejagten i går, var til gengæld på plads med riflen her til morgen. Her har var han så heldig et nedlægge et rålam fra stige 3 på Nord. - Per beretter selv:
"Jeg sad i stige 3 ,da lammet kom gående. Det kom oppe fra bakken bag søen og ned forbi de to fodertønder, hvorefter jeg skød det. Et rent hjerteskud (det er selvfølgelig udgangshullet på billedet). Havde egentlig opgivet jagten og tænkt "endnu en nultur" - Men det blev det så ikke.
M.v.h.
Per"

Vi siger Per tak for betretningen og ønsker stoert tillykke med lammet !

11. september 2020:
Jón fik alligevel begge mårhundene

Da Klaus Boll og K.A. Hansen i dag var ude at fodre, fandt de ved remisen ved stige 2 en død mårhund, tydeligt død af et vom-skud. Der er ingen tvivl om, at det er "den anden" mårhund, som Jón Hjaltason skød til onsdag aften. Den er løbet ca. 200 m., inden den er forendt. - Den mårhund, Jón skød onsdag aften var en stor fed han, så Jón vurderede, at den anden nok var tæven. Det var det bare ikke. Det var også en han. Så der er næppe tvivl om, at der også er en tæve i området (mindst en). Lad os håbe, at en af deltagerne i riffelpuljen får held til også at nedlægge den (eller flere) inden så længe. - Igen et stort tillykke til Jón.

09. september 2020:
Første stk. vildt nedlagt i riffelpuljen, - stor fed mårhund

Jón Á. Hjaltason  havde sat sig tilrette i stige 3, hvorfra han så to store mårhunde efterstræbe en rå med lam. Jón nedlagde resolut den ene, og skød også til den anden, der imidlertid forsvandt op mod remisen ved stige 2. Ved skuddene kom der også en ræv frem, der ligeledes "lurede på" rålammet, men som også "tog benene på nakken". Klokken var 20.22, da Jón nedlagde mårhunden, der var en stor fed han.
Stort tillykke - og tak - til Jón !

03. september 2020:
Efterårs-/vinter-riffeljagten er begyndt

Morten Waldstrøm sad i stige 9 i morges og b eretter:
"Sad i stige 9 her til morgen fra kl. 0505 til kl. 0945.Så en lækat og en del trække gæs højt oppe. ingen dyr.Men så friske spor af kronhjort på marken ved laden.
MVH
Morten"

Tak til Morten ! - Spændende med både de trækkende gæs (vi må håb er, at desætter sig på marken for at fouragere næste gang) og med den friske fod af kronvildt. - Både det og dåvildtet er der. Det er kun et spørghsmål om  at være samtidig med dem, - indenfor lovlig skydetid, selvsagt.