Oplevelser under individuel trækjagt i Slusesåten

12. december 2020:
Oplevelser under trækjagt i Slusesåten

Vort gode medlem Jacob Munkholm Jensen var lørdag morgen den første. der benyttede sig af muligheden for at gå på individuel  trækjagt i Slusesåten. Selv om Jacob ikke fik skud til noget, havde han en god og oplevelsesrig morgenstund, Jacob fortæller:
"Så er jeg hjemme igen efter en formiddag i Slusesåten. Det blev desværre ikke til noget på tasken i denne omgang, men Bertha og jeg tilbragte nogle hyggelige timer derude. Vi ankom lige før solopgang og satte os til rette med kig ud over vandet. Fra stien havde vi set en del ænder ude i bugten, og egentlig havde jeg troet at vinden var frisk nok til at de på et tidspunkt ville flyve op og måske passere hen over os i lav højde. Men dagslyset brød frem og intet skete. Det var, som om vinden lagde sig igen og fuglene blev på havet, og jeg besluttede at sætte mig om på den anden side og se, om vi kunne lokke nogle krager til. For der var masser af krager i luften, kunne jeg se, og ikke mindst høre. Dog havde jeg begået den bommert, at jeg havde glemt mit sløringsnet hjemme i værkstedet, hvor jeg ellers havde forberedt det i går eftermiddag. Lige til at rulle ud som krageskjul ... Alligevel valgte jeg at gøre forsøget og satte uglen og et par lokkekrager op i det åbne stykke, hvorefter vi satte os til at vente i skovbrynet. Men jeg sad der og ventede og drak en kop kaffe eller to, kom en flok ænder forbi et stykke ude, dog for langt væk til skud. Af og til krydsede også en krage eller 2-3 stykker forbi, men de holdt sig på behørig afstand. Dette bekræftede for mig nødvendigheden af et ordentligt skjul. Disse fugle er jo ikke så dumme og ikke lette at narre. På et tidspunkt satte der sig en fræk krage i nærheden på en hegnspæl, alt for lavt til at jeg kunne skyde, men det vidste den jo ikke. Eller gjorde den? Der sad den så og nidstirrede mig, med blikket stift rettet mod mig, som om den ville sige: “Hvis du så meget som rører dig, så er jeg skredet.” Til sidst opgav jeg nidstirringskonkurrencen og bevægede mig - og væk var kragen i næste nu. Det tætteste jeg vel var på en reel skudchance var da der - ud af det blå - lige pludselig kom en flok duer strygende ned mod uglen. Det varede bare et øjeblik, og desværre var jeg i netop dét øjeblik i fuld gang med at drikke min anden kop kaffe, med bøssen i skødet ... Lidt senere, da jeg gik og ryddede op, kom der en børnefamilie forbi og fik en lille snak om lokkeuglen og kragejagt. Egentlig ville jeg jo nok helst sidde et sted hvor der slet ikke kommer nogen forbi, men man kan jo ikke få det hele. Det var så min første omgang kragejagt, og det står ganske klart, at jeg har meget at lære endnu. Men det er en spændende jagtform. Under de rette betingelser er der også rig mulighed for ænder, da der - især da jeg gik tilbage mod bilen - var masser af fugle på vandet. Jeg vil gerne prøve Slusesåten igen, hvis jeg må - næste gang en hverdagsmorgen MED sløringsnet. Er det mon muligt på torsdag, hvor jeg nemlig har fri?
MVH
Jacob"

Tak til Jacob for den dejlige fortælling ! - og stort "Knæk og Bræk"på torsdag !