Oplevelser under bukkejagten 2022


14. juli 2022:
Kasper Fogh Mehl nedlagde sit første stykke vildt, skudt med riffel
- og dermed faldt så også buk nr. 7 i bukkepuljen 2022
Kasper Fogh har været afsted efter bukken mange gange i løbert af sæsonen, som oftest fra stige 7, der nok ligesom er hans "favorit-stige". Herfra har han flere gange set en rå med lam og en lille knopbuk. Kasper var afsted igen fra solopgang den næstsidste dag i denne sæson. Igen i stige 7. Til morgen så han her igen råen med lam, men ingen knopbuk. Kasper tog hjem ved middagstid og bestemte sig for at forsøge igen efter aftensmaden og indtil solnedgang.
Kasper fortæller selv :
"Jeg ankommer på reviret ca. Kl. 20.30. På vej mod stige 7, ser jeg, hvad jeg tror, er en rå, jeg har nydt synet af mange gange i købet af sæsonen.
Kasper Fogh".
14. juli 2022:
"..... og det var så den bukkejagt ....."
Jørgen Brøgger forsøgte, om Diana ville være ham nådig her den næstsidste dag i bukkejagten. Han fortæller:
"Var på plads i stige 9 kl. 15.30, - efter hård kamp for at komme ned til stigen gennem det 1 til 1,5 m. Høje græs og brændenælder i engen.
Der stod en "halv pelikan" lige ind i ansigtet på mig. I de værste vindstød rystede stigen, så det ikke ville være muligt at afgive forsvarligt skud fra den.
Kl. 19 havde jeg fået nok, så jeg besluttede mig for at pakke sammen for at køre hjem og få noget varm aftensmad.
Kasper Fogh havde booket stige 7, og havde været derude fra solopgang og til godt middag.
Han havde set en rå, mente, at det var den samme, som han tidligere havde set med lam. han var taget hjem "med uforrettet sag" kl. godt middag.
Vi var en del i sms-kontakt, og han skrev, at han ville tage derud igen efter aftensmaden og så blive der til solnedgang. Jeg rådede ham til at tage noget varmt tøj på.
Nå, jeg fik kæmpet mig op til bilen. Frøs som en lille hund i en tynd (meget tynd) snor. Jeg har efterhånden fået den holdning, at det med at gå på jagt skal være en fornøjelse, ikke en pligt, så jeg havde det f.s.v. godt nok med at have besluttet mig for tage hjem. Jeg troede heller ikke rigtigt på det. Råvildtet kommer jo normalt ikke ret gerne ud, når det blæser, fordi det så har vanskeligt ved at orientere sig.
Frøs som sagt meget, og besluttede mig derfor for st køre op i jagthytten og købe en enkelt dram i forsøg på at få lidt gang i blodomløbet, og bestemte mig samtidig for at se, hvordan det så ud fra tårn 10, - så kunne jeg måske tage resten af aftenen derfra. Det blev nu ikke til noget. Rapsen va 1 - 1,5 høj, og manan ville kun kunne se en buk, hvis han gik i det nærmeste sprøjte- tespor.
Der var jo stadig fredag tilbage til at forsøge lykken, men den havde jeg kvittet, fordi mine børnebørn for et par dage siden havde sagt , at de godt kunne tænke sig at blive inviteret i Skandinavisk Dyrepark med Bedstemor og Bedstefar. Og hvad gør en "gammel og blød" Bed- stefar så ? Ja, han siger selvfølgelig "jamen, så gør vi da det" - uagtet, at det var sidste chance i bukkejagten for denne gang.
Torsdag aften tænkte jeg på, at jeg jo godt kunne tage en lille tur til Colindseje fra solopgang og til ved 10-tiden fredag morgen. Jeg var også oppe kl. 04.00, men da jeg kun havde sovet i ca. 2 1/2 time fandt jeg det klogest at gå til køjs igen, hvis jeg skulle være noget værd i Skandina- visk Dyrepark. Så det gjorde jeg.
Senere torsdag aften fik jeg en sms fra Kasper, at han ganske rigtigt var taget derud efter aftensmaden, og han havde skudt en fin lille buk, - Hans første stk. vildt nedlagt med riffel. Flot og tillykke !
Det viste så også, at min "teori" med, at råvildtet ikke ville komme ud i det kraftige blæsevejr, ikke var rigtig.
Ja, det var så den bukkejagt. For mit vedkommende var turen den 14. således både den første, sidstye og eneste gang, jeg kom afsted.
Nu må vi bare vente på 1. september, så vi kn komme afsted med riflen igen. I mellemtiden må vi så "nøjes med" at tage lidt ud og fiske. Men det kan jo også gå an.
"Knæk og Bræk" til alle de, der vil forsøge sig efter havørrederne og hornfiskene m.m. !
BJH
Jørgen

01. juli 2922:
Så faldt den første buk i Slusesåten på Øer, - og dermed den sjette buk i sommerbukkepuljen 2022


Den 1. juli 2022 kl. ca. 19.10 nbedlagde Henrik Anesen denne fine gaffelbuk fra stigen i Slusesåten på Øer. Det er dern førstesommerbuk, der er nedlagt i Slusesåten, ikke kun i år, men i det hele taget, - og dermed også den sjette buk nedlagt sommerbukkepuljen i år.Henrik Anesen fiortæller selv:
"Så lykkedes det en delig at få nedlagt en buk på Øer-stykket. Går i stigen kl. ca. 18.30, det vælter ned med vand.
Opdager noget, der ligner en myretue; Tasger kikkerten, ser den bevæger sig, så er det den lille buk. Kl. 19.10 ca. kommer den fri af buskadset, perrfekt bladkugle; den faldt, hvor dern stod
MVH
Henrik Anesen"
Efter adskillige forgæves forsøg i Slusesåten fra bukkepremieren og til nu, kronedes Henriks ihærdige indsats med held. - Vi ønsker Hernrik hjerteligt tillykke !

30. juni 2022:
Der er (stadig) vildt på reviret
Kasper Fogh Mehl havde "booket" stige 7 eftermiddag og aften torsdag den 30. juni. Det havde han en rigtig god oplervelse ud af, selvom han ikke afgav skud.
Kasper fortæller selv:
"Kom kun herud i aften, da jeg blev arbejdsramt i eftermiddag.
"Sidder stadig i stigen, men skydetiden er nu slut. Jeg har nydt synet af en rå, en ræv og så havde jeg en knopbuk fint for til skud. Den var fin af krop, så den kan få lov at gå til næste år, nu hvor der ikke er skudt/set så mange bukke på reviret i år.
Nåede også lige at se en mårhund og en grævling, inden jeg var nede af stigen... der var meget liv herude i aften! Dejlig aftenπ
Mvh. Kasper"
Vi siger tak til Kasper for den gode beretning ! - virkelig dejligt at høre, at der er liv derude, - omend vi jo godt kunne være mårhunden foruden.

12. juni 2022:
Så faldt buk nr. 5 på foreningsreviret


Kl. 10 minutter før solnedgang nedlagde Per Bisgaard denne stærke gaffelbuk fra stige 6. - Per fortæller:
"Jeg sad i stige 6 søndag aften og kl ca. 21.30 så jeg en buk tæt på stige 8; den gik langs det levende hegn op mod stige 7. Kl 21.50 stod den perfekt og jeg skød den. Den blev ramt i hjertet og lagde sig bare ned. Tror det er en ældre buk, opsatsen er i hvertfald kraftig og den vejede 24 kg inden jeg brækkede den. Fed oplevelseπ
Mvh Per"
12. juni 2022:
Slusesåten: Bukken var der - men .....
Henrik Anesen forsøgte igen fra stigen i Slusesåten her til morgen Og bukken var der, - men ...
Henrik fortæller: "Den stod stod ikke, så der var kuglefang ude på 114 m. Stort dyr med en bred opsats. Den kom frem på det åbne stykke ud mod sejlrenden ind til slusen og nærmest løb op til autocamperne, der står ved Slusen.
Mvh
Henrik"
Tak til Henrik for "beretningen". Dejligt at få konstateret, at der er buk i såten.
04. juni 2022:
Så blev den fjerde sommerbuk i bukkepuljen 2022 på foreningsreviret nedlagt


Det var Ole Bjerregaard, der kl. ca. 20.15 nedlagde denne ulige gaffelbuk fra stige 7.
Ole fortæller:
"Jeg tog plads på stige 7 i aften lørdag kl. 20.00, og 10 min. efter kom en rå og en buk frem ret fremme. De løb lidt rundt og bukken lagde sig i græsset, men rejste sig efter ca. 5 min. Det var lidt svært for solen generede meget i kikkerten. De kom ind på 80 m, og jeg mente det var en gaffelbuk, men det var så kun det I ser. Den gik ned lige på stedet.
Med jægerhilsen
Ole Bjerregaard"
Vi ønsker stort tillykke til Ole !
26. maj 2022:
Mikkels første buk,, - og dermed den tredie buk nedlagt i bukkepuljen 2022

Mikkel Kristiansen var den ene af de to nyjægere, der havde taget imod vores invitation til som nyjæger at deltage i vores"Nytårsjagt" den 8. januar. Selvom der desværre ikke kom noget på paraden ved den pgl. jagt, syntes MIkkel alligevel, at vorers foresningsrevir er rigtigt spændende, og at vores sociale samvær omkring bålstedet efter jagten er hyggeligt og tiltrækkende. Derfor ansøgte han med det samme om at blive medlem af foreningen, hvilket vi selvsagt imødekom med det samme.
Og i dag fik Mikkel så "valuta" for sit medlemsskab, da han nedlagde sin første bu, der dermed blev den 3. buk i Bukkepuljen 2022. Mikkel fortæller selv:
"Så fik jeg skudt min første buk. Skudt fra stige 2 omkring klokken 7 i dag.
Han var syg, og havde to åbne sår på begge forben, så det var godt han fik fred. Så kan han komme stolt op på væggen
Mvh Mikkel"
STORT TILLYKKE TIL MIKKEL !
20. maj 2022:
Henrik Anesens oplevelse under morgenjagten fra stige 2.
Henrik skriver blot:
Hejsa så imorges fra stige 2 , 1 lille buk og 1 rå OG SÅ LIGE DEM HER ππ
Den korte tekst var ledsaget af følgende fotos:
Vi var i starten noget i tvivl om, om der var tale om spidshjorte af dåvildt eller kronvildt, men endte dog med mest at hælde til sidstnævnte på grund af hovedformen. - MEN vi forelagde spørgsmålet for vort medlem og ekspert Poul Arne Nielsen, Jægerrådsformand, vildtplejerådgiver og uddannet vildtforvalter fra Kalø. Poul Arne er rimelig sikker på, at det er sika-spidshjorte. Det vurderer han på baggrund af spejlet, hovedformen og den sorte stribe på ryggen. Så indtil nogen måske måtte overbevise os om noget andet, tror vi på, at det er sikavildt. - Vi vidste jo godt, at der er både då- og kronvildt i området, det kan vi se af den megen fod, men at der åbenbart også færdes sikavildt, gør jo bare det hele endnu mere spændende.
TAK til Henrik for billederne, - og "Knæk og Bræk" næste gang, du tager på bukkejagt.
16. maj 2022:
Buk nr. 2 også nedlagt på premieredagen, - nu blot om aftenen. Ligeledes ebn flot 6-ender.

Denne gang var "den heldige" Klaus Boll, der nedlagde denne 6-ender fra stige 9.
Klaus fortæller:
"Bukken er skudt fra stige 9 kl ca 20. Den gik i ca 20 min. inde hos naboen bagved, så da den endelig kom over grøften ind til os, var jeg klar Det er første stykke vildt med min nye lyddæmper påmonteret og det gik da helt fint.
Mvh Klaus"
Tillykke til Klaus og tak for billede og beretning. Flot med hele to bukke på premieredagen !
16. maj 2022:
Flot 6-ender nedlagt på foreningsreviret på premieremorgenen


Carsten Høgsholt kunne næppe få bedre start på bukkesæsonen, end den, han fik på denne premieremorgen, hvor han nedlagde denne flotte 6-ender fra stige 7 på foreningsreviret. - Carsten fortæller selv:
"Hvilken morgen, den 16.05. 22.
Var på plads i stige 7 kl. 05. En stor buk sydvest for andehullet, 250 m væk, flot syn, men var på naboreviret blev kort efter skudt af en nabojæger.*
Endnu en buk kom kortvarig til syne, sydvest for mig, også på naboarealet Kl. 07.30 blev det min tur, muligvis den samme buk, men nu på vores. Skudt på 150 m. 17,3 kg brækket. Smuk morgen. Tak til Klaus for hjælpen.
Jægerhilsen
Carsten"
Tak til Carsten og stort tillykke med bukken, som han selvfølgerlig havde med til morgenens bukketræf-.
