Oplevelser under trækjagt i Slusesåten 2021-22

08. december 2021:
Første and nedlagt under andetræk i Slusesåten

Det var rigtigt ruskvejr, så ved godt middagstid besluttede Peter Løkke Jensen sig for at forsøge et andetræk i slusesåten sammen sin dejlige Kleiner Münsterlænder. Det resulterede i den første nedlagte and  under individuelt andetræk i Slusesåten. En gråandrik nedlagt i et enkelt skud og fint apporteret. Peter fortæller, at der var mange ænder på vandet og del, der trak ind over land.
Stort tillykke til Peter !

24. september 2021:
Det var "rigtigt andevejr" - kraftig blæst, regn og rusk

- så Peter Løkke Jensen besluttede sig for at prøve lykken endnu en gang i Slusesåten.
Peter melder afterfølgende lakonisk:
"Samme som i går" ! - altså ænder i luften, men ikke på skudhold.

23. september 2021:
Igen ænder i luften, - blot ikke på skudhold

I aften var det Peter Løkke jensen og Jón Á. Hjaltason, der forsøgte at fravriste Slusesåten et par trækkende ænder.
Peter beretter: "Der var en del ænder: Flere grupper fløj over vandet, og en 3-4 gruppoer der fløj fra land til vand, men udenfor rækkevidde".

Men at ænderne - og dermed chancerne - er der, har vi nu fået god vished for. Det er nok mest af alt et spørgsmål om, hvor, man placerer sig. det kræver måske lidt iagttagelse.

14. september 2021:
Ænder i luften, men ingen på skudhold
K.A. Hansen, Jón Á. Hjaltason og Preben Kristensen søgte lykken på en aftens andetræk i Slusesåten. - K.A. oplyser efterfølgende, at der var ænder i luften, men de kom "bagfra" og fløj fra land og ud over havet, - uden at der var nogle af dem, der kom på skudhold. K.A. melder, at der nok var 4-5 flokke med ca. 6-8 ænder i hver flok.
"Næste gang sætter vi os med front mod land", siger K.A.
..... - og så siger vi "Knæk og Bræk" !