GRAVJAGT
Fredag den 17. januar 2025
kl. 09.30 på foreningsreviret "Colindseje"
Knud Sørensen fra Grenaa, der er kendt gravjagtjæger med meget dygtige gravgående hunde kommer og hjælper os med at se, om vi kan få decimeret rævebestanden på Colindseje. Vi mødes ved ”ruinen/laden” på Syd, kl. 09.30 hvor vi beder om maximal stilhed ! Ingen klapren med bildørene, ingen snak o.s.v. og venter på at Knud Sørensen kommer sammen med formanden, der møder Knud ved OK-tanken. Det er kun et par få særligt udvalgte, der går med Knud og hans makker Ole til gravene, mens vi andre bliver posteret de steder, hvor det må forventes, at ræven søger mod, hvis den ikke falder i det øjeblik, hvor den lige er kommet ud af røret. Vores ihærdige jagtudvalg har i årets løb renoveret kunstgravene i de to remiser h.h.v. ved stige 7 og nord for andesøen, hvorfor vi håber på et bedre resultat end sidste og forrige år, da vi også havde besøg af Knud Sørensen, men måtte konstatere, at kunstgravene dels var faldet sammen, dels var ubeboede, - og i naturgravene var der kun grævling. Udover kunstgravene agter vi også at besøge de naturgrave, vi har registreret på reviret, så kan vi jo håbe på, at det i år ikke er grævlinge, der bebor dem. Vort gode medlem Alvar Friis har sagt, at så kan vi muligvis tage ud til hans revir i Sjellebro og fortsætte jagten dér bagefter. Det kan han ikke sige konkret endnu, idet hans jagtlejemål går fra januar til januar, så det er afhængigt af, at han får lov at leje jagten dér igen. Vi krydser fingre. På Alvars revir dér er der nemlig også en nyrenoveret kunstgrav, ligesom der ofte er både ræv og mårhund over jorden. Da det således kan blive en halvlang dag, tager vi madpakker med. Dem sætter vi til livs i jagthytten på Colindseje, inden vi forhåbentlig fortsætter til Sjellebro. Tilmelding til K.A. Hansen tidligst lørdag den 4. januar 2025 og senest søndag den 12. januar 2025 (tlf./sms: sms: 2866 7345, e-mail: kahansen882@gmail.com). – På Alvars revir kan vi kun være 12, hvorfor det bliver de 12 først tilmeldte, der kommer med derud, - men på Colindseje er der jo plads til alle, der har lyst (det kan jo også være, er der er nogen, der godt vil nøjes med denne del), så undlad ikke at tilmelde Jer