FORMIDDAGSJAGT
i ”Slusesåten” og Holme
Lørdag den 18. januar 2025, kl. 09.30
Endnu en jagt mens der ikke er heste/får i Slusesåten. ”Same procedure as last Year”. Det vil sige, at vi mødes på den lille P-plads ved sydenden af såten, hvor vi afholder parolen og håber på en forholdsvis vindstille dag, både af hensyn til skytterne (især dem langs stranden) og for at kunne beholde indholdet af paroledrammen i bægeret. – Der er tale om en formiddagsjagt, hvor vi efter ”Slusesåten” kører til Holme Strand, hvor Koudal, Sand og Brøgger´ne inviterer til at gennemgå den lille såt, der kaldes ”skoven”.
Tilmelding som vanligt til K.A. Hansen (tlf./sms & mail som tidligere nævnt) tidligst lørdag den 4. januar og senest søndag den 12. januar 2025.
Afslutningsvis byder foreningen på en øl/vand, inden vi tager hjem ”til Mor, lørdagsfrokosten og sofaen”.