Oplevelser i Bukkepuljen 2025

20. juni 2025:
Tredie sommerbuk på "Colindseje Syd" nedlagt

Det var vores unge, forholdsvis nye, medlem, Mads Nørgaard Buch, der fik oplevelsen med at nedlægge denne fine gaffelbuk fra stige 9, kl. 06.30 her i dag.
Mads fortæller selv:
"Jeg har haft en af de bedste morgener nogensinde. Jeg fik en flot gaffelbuk kl.0630 fra stige 9.
Beretning:
Jeg var også ved stige 9 i går, hvor jeg så 2 flotte råer springe rundt I sydkant af krattet allermest syd i terrænet. Torsdagen sluttede med den ene rå kom 15 meter tæt på mig, uden at se mig.
Derfor havde ejer en teori om, at der MÅTTE komme en buk forbi de der flotte damer.
Fredag morgen er der bare stendødt den første time. Men pludselig, så kom den ene rå op af bækken fra øst. Den stoppede og stirrede meget intenst mod øst. - Man kigger kun sådan, hvis der er en flot fyr eller dame i sigte
😉😅
Og ganske rigtigt, så kom en buk frem og gjorde kur til hans nye veninde. De gik stille og roligt mod vest, retning det store krat.
Min adrenalin bankede derud af, og flere gange var jeg nød til at "træde væk" fra riflen.
Til sidst var de tæt på at komme ud af mit synsfelt, jeg fik styr på vejrtrækningen og afgav et skud. Den røg ned, hvor den stod.
Efter lidt tid bevæger jeg mig frem, råen står stadig og kigger forundret på bukken.
Jeg kommer frem, knap 170 meter fra stigen og der lå den så. Det øjeblik glemmer jeg aldrig! Den var desværre ramt i bunden af halsen, men i det mindste døde den på stedet.ak til dig Jørgen, for at give mig en oplevelse for livet !
Mvh
Mads"

Vi ønsker STORT TILLYKKE til Mads og siger tak for bådce billeder og den xspændendce beretning. Vi fornemmer tydeligvt den intense stemning, og kan nok også alle genkende situationen med den pludseligt opståede "bukkefeber"., Flot - godt gået, Mads ! Tillykke !
Klik på det enkelte foto heru nder for at se det i stor størrelse:

14. juni 2025:
"Sådan forlægger man et stykke råvildt":

Da Klaus Boll i dag var ved at forlægge den biuk, han nedlagde i aftes, kom UJlrik pedersen på besøg, - og tog dette billede af "den dygtige slagter"
Tak til Ulrik for billedet - endnu en gang tillykke til Klaus med bukken - og "god appetit", når det velsmagende kød skal nydes !

13. juni 2025:
Sommerbuk nr. 2 på "Colindseje Syd" - og dermed den 3. buk ialt i Bukkepuljen 2025 - blev nedlagt af Klaus Boll fra stige 7 her til aften lige før lukketid.
Klaus fortæller:
"Hej, nyt fra jagtreviret : Jeg skød en buk i aftes. Erik og jeg så lidt på den, han sad i 8 og jeg i 7; den vente bagen til Erik og siden til mig, så da det var lige ved lukketid, sendte jeg den en bladkugle. Den var lige ved den nyoprettede grøft lidt svær at finde i det høje græs men efter lidt tid gik det .   
Mvh Klaus"

Stort tillykke til Klaus, og tak for både billede og beretning. 

Det var Torben Greve Himmelstrup, der kl. 07.17 nedlagde denne "lille 6-ender" fra stige 9 (vi betragter den som "en lille 6-ender" og ikke som en gaffelbuk, som Torben selv beskriver den. "Der kan godt hænge et krudthorn på sprossen").
Torben fortæller om sin morgenoplevelse:
"'Søndag morgen 18. maj var en begivenhedsrig bukkejagt set fra stige 9.
Kl. 5.15 gik der et skud måske 1 km. mod Termestrup. Jeg ventede spændt på, om det ville udløse dyr, der kom til vores eng. Og ganske rigtigt, en flot gaffelbuk kom i fuld spring tværs over vores eng ned mod åen – men ude på 175 m – så den fik lov at fortsætte ind i vores buske. Det resulterede i lidt smælen inde i pilekrattet, og kl. 6.15 kom den samme gaffelbuk ud ca. midt mellem stige 9 og 8. Jeg valgte ikke at skyde ham. Lidt senere kom der en skovmår tværs over marken, direkte til min stige, og begyndte at kravle et par trin op. Jeg jog den væk, da der ikke er plads til to !  Kl. 7.15 kommer der en rå gående ned langs pilekrattet og forsvinder stille ind i buskene. To minutter efter kommer en gaffelbuk efter den. Den er meget urolig, og da den efter måske 20 sekunder står stille, skyder jeg den. Lige i hjertet og den falder på stedet. En smuk morgen, med nattergalen syngende i 1½ time – hvad mere kan man ønske sig
😊
Hilsen
Torben"

Ja, det har Torben helt ret i: Hvad mere - skønnere - kan manønske sig sådan en dejlig sommer-morgensytund. Indbegrebet af livet !
Vi ønsker Torben stort TILLYKKE med bukken "

16. maj 2025:
Den første sommerbuk på "Nord" - og dermed den første buk i årets samlede bukkepulje - faldt på premieremorgenen

Det var Ole Bjerregaard, der kl.  06.55 nedlagde denne fine 6-ender fra stige 3
Ole fortæller selv:

"Tak for sidst , en hyggelig morgenstund ved Bukketræffet.
Jeg var på plads på stige 3 lidt før kl. 0500, og intet skete indtil kl. 06.45 udover en flot solopgang på det smukke natursted ved søen. Vinden var perfekt. Så pludselig kom bukken ind på arealet fra højre på den anden side af søen. Den fortsatte målbevidst mod venstre, og jeg besluttede først at forsøge skud, når den kom frem på arealet tv for søen. Den tog så ophold lidt bag nogle buske. Spændingen steg ! Så kom den frem, men så sprang/løb den flere gange rundt på arealet til venstre for søen, nærmest som i kådhed, og så stilede den mod hvedemarken, men stoppede heldigvis op et kort øjeblik, og så faldt skuddet 06.55, og han gav et spring i luften og lå så stille og død i græsset.
19 kg brækket, så drøj tur op til p-pladsen !
Dejlig start på bukkejagten.

Ole Bjerregaard "
Vi ønsker endnu en gang stort tillykke til ole - og siger tak for den medlevende beretning. - Bukken var som sagt med på paraden ("på fløjen") ved premieredagens Bukketræf, hvor den behørigt blev hilst med signalet "Sommerbukken" fremført på jagthorn.