RIFFELINDSKYDNING
PÅ 100-METER SKYDEBANEN I GRENAA

onsdag den 24. april, kl. 18.00

Riffelindskydningen foregår ligesom de seneste år på 100-meter riffelbanerne i Grenaa Skyttecenter, Næsgårdsvej 5, 8500 Grenaa

Samtidig hermed er der mulighed for også at teste sin riffel og ens egne skydefærdigheder på 200-m. banerne. På begge baner skydes til DJ’s bukkeskive. På 200-m. banen er der elektronisk markering med øjeblikkelig respons via skærm på topmoderne Kongsberg-anlæg med mulighed for print af skudbillede. Her er oplyst egenspredning, fald ift. 100 meter indskydning samt middeltræfpunkt.

Der er mulighed for at købe træningsammunition i relevante kalibre til rimelige priser.

Vi har banen til vores rådighed fra kl. 17.30 til kl. 19.30.

Deltagelse vil koste 100,- kr. Når ens riffel er indskudt, vil man få udleveret et eksemplar af Jægerforbundets indskydningsmærker til at klæbe på riflen.

Der skal forevises gyldigt jagttegn og riffeltilladelse ved ankomst og indtegning.

For skydning på Grenaa Skyttecenter gælder følgende (citat)

ORDENSREGLER:
For at vi alle kan få en god oplevelse af skydningen, er der nogle få forhold, som vi kræver, bliver overholdt. Det hele er et spørgsmål om sikkerhed:

  • Våbnene udpakkes ved bilerne. (Foderalerne vil ellers komme til at ligge og flyde).
  • Bundstykket skal altid være åbent, når man ikke er på standpladsen.
  • Våbnene bæres altid med piben pegende opad.
  • Der må kun foretages sigteøvelser eller aftræksøvelser på standpladsen med piben pegende i skudretningen. Beundring og ”se med fingrene” sker udenfor huset.
  • Banekommandørens instrukser skal ubetinget følges.
  • Under markering skal alle våben stilles i stativerne, og skytterne må ikke begynde at rette sigtemidler og lign. før banekommandøren giver tilladelse.
  • Mundingsbremse må kun anvendes efter aftale med banekommandøren.

Jvfr. ovenstående henstilles, at alle, der vil deltage i bukkepuljen, deltager i denne riffelindskydning. Er man forhindret heri, men alligevel gerne vil være med i bukkepuljen, skal ens riffel selvsagt være korrekt indskudt andetsteds.
For at have lidt overblik over, hvor mange, vi bliver, vil vi godt bede om tilmelding.  Denne bedes foretaget til Jørgen Brøgger. Tlf./sms 40 35 22 11 –  e-mail: jb@joergen-broegger.dk  senest fredag den 21.april.